
SKOV Advokater udnævner kommunikationsdirektør for at styrke sin strategiske position og tydeliggøre sine rådgivningskompetencer
I et marked præget af øget kompleksitet, stigende forventninger til transparens og et behov for skarpere positionering har SKOV Advokater besluttet at styrke sit strategiske og kommunikative fundament.
Det sker med ansættelsen af Morten Pelch som ny kommunikationsdirektør. En beslutning, der skal bidrage til at løfte firmaets eksterne profil og samtidig udvide rådgivningen med et forretningsorienteret kommunikationsben.
Med udnævnelsen ønsker SKOV Advokater at skabe en endnu tydeligere formidling af den rådgivningsmæssige kompetence, som i mange år har været firmaets kendetegn, og samtidig adressere et voksende behov hos klienter for rådgivning, der går på tværs af jura, økonomi, strategi og kommunikation.
– Vi har igennem mere end tre årtier fokuseret på at levere kommercielt funderet rådgivning af højeste faglige kvalitet. Nu ønsker vi i højere grad at kommunikere, hvad vi kan, og hvordan vi gør en forskel. Samtidig oplever vi, at flere klienter har brug for støtte til at håndtere kommunikationen omkring sager, beslutninger eller situationer, hvor den juridiske og den kommunikative dimension er tæt forbundet, udtaler Torben Bang, Managing Partner hos SKOV Advokater.
Kender forretningen
Morten Pelch har i det seneste år fungeret som ekstern rådgiver for SKOV Advokater og har herigennem opnået et indgående kendskab til både organisationens faglige miljø og strategiske ambitioner. Han har tidligere rådgivet en række virksomheder inden for både ejendomsbranchen og den finansielle sektor i København og bringer erfaring fra sin fortid som journalist på TV 2 og et årti som selvstændig kommunikationsrådgiver.
– Morten forener en sjælden kombination af journalistisk indsigt, forretningsforståelse og kommunikativ præcision. Han har evnen til både at forstå værdifuld rådgivning, det juridiske håndværk og formidle det tydeligt, så det bliver tilgængeligt og værdiskabende for klienter, medier og offentligheden. Hans kompetencer vil være centrale for at positionere SKOV Advokater endnu stærkere i markedet, siger Torben Bang.
En central rolle
Ansættelsen skal ses som et naturligt skridt i SKOV Advokaters fortsatte vækststrategi. Firmaet, der siden sin stiftelse i 1992 har markeret sig som en væsentlig aktør inden for særligt erhvervsorienteret rådgivning, ønsker at udbygge sin rolle som en moderne, samfundsorienteret og værdibåren advokatvirksomhed, hvor høj juridisk faglighed, forretningsforståelse og kommunikation går hånd i hånd.
– God rådgivning handler i stigende grad om mere end lov og paragraffer. Den handler om tillid, troværdighed og evnen til at skabe forståelse både for klienten og for omverdenen. I det krydsfelt skal vi være til stede, og det er netop her, Morten kommer til at spille en rolle hos SKOV Advokater, afslutter Torben Bang.
SKOV Advokaters seneste rekruttering ser i høj grad frem til at yde et substantielt bidrag til den traditionsrige og anerkendte virksomheds fortsatte ekspansion samt strategiske positionering i en advokatbranche, der i disse år undergår en markant og accelererende udvikling.
– Jeg betragter SKOV Advokater som en organisation med et betydeligt og fortsat uudnyttet potentiale. Gennem mere end tre årtier har virksomheden formået at manifestere sig som en juridisk aktør kendetegnet ved en ufravigelig faglig kvalitet, en markant markedsposition og en særegen virksomhedskultur, hvor innovative tilgange og utraditionelle perspektiver ikke blot accepteres, men aktivt fremmes, fortæller Morten Pelch og fortsætter.
– Disse tre karakteristika udgør tilsammen det fundament, som dagligt tilvælges af både store og mindre klienter i et konkurrencepræget marked. Den tillid, jeg er blevet vist ved at blive en del af dette fællesskab, er betydelig, og jeg ser oprigtigt frem til at gengælde den gennem et engageret og målrettet bidrag, afslutter Morten Pelch.
Med ansættelsen af Morten Pelch som kommunikationsdirektør tager SKOV Advokater endnu et skridt på sin rejse mod at forene kompetent rådgivning med strategisk formidling og moderne virksomhedsledelse.