
SKOV Advokater har været juridisk rådgiver for Vinding Gruppen i forbindelse med salget af Ejendomsselskabet Skovlunde A/S til TG Partners VIII.
Transaktionen omfatter en ejendom beliggende på Ballerup Boulevard i Skovlunde med 59 attraktive boligenheder. Ejendommen har indgået i Vinding Gruppens portefølje siden 2019, og siden er der målrettet blevet arbejdet med udvikling og værdiskabelse. Denne indsats har resulteret i et tilfredsstillende afkast til aktionærerne.
Hos SKOV Advokater har partner Frederik Stentebjerg varetaget den juridiske rådgivning gennem hele processen.
Steen Sandgaard fra Vinding Gruppen fortæller om samarbejdet med SKOV Advokater.
– Vi har haft et særdeles velfungerende forløb med Frederik Stentebjerg og SKOV Advokater. Processen er blevet fulgt tæt, og der har været en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang til opgaven, hvilket har sikret et godt samspil. Samtidig er de forhold, jeg lægger vægt på, blevet indfriet. Vi har haft fuld tillid til, at det aftalte også blev eksekveret, og Frederik har været tilgængelig gennem hele processen fortæller Steen Sandgaard.
SKOV Advokater takker alle involverede parter for et konstruktivt samarbejde.