SKOV Advokater etablerer særskilt afdeling for entrepriseret

SKOV Advokater styrker ved indgangen af 2026 sit fokus på entrepriseret ved at etablere en selvstændig afdeling inden for området. Advokatkontoret har i mange år varetaget alle aspekter af entrepriseretten, men samler nu sine kompetencer i en dedikeret afdeling for at tydeliggøre bredden og dybden i rådgivningen på området.

Hos SKOV Advokater arbejdes der dagligt med entrepriseret i praksis. Afdelingen rådgiver en bred kreds af aktører i bygge- og anlægsbranchen, herunder bygherrer, entreprenører og tekniske rådgivere, gennem hele byggeprocessen; fra kontraktindgåelse og projektudvikling til udførelse, aflevering og eventuelle efterfølgende tvister. Rådgivningen omfatter både traditionelle håndværksaftaler og komplekse, sammensatte kontrakter, som ofte kendetegner større og længerevarende bygge- og anlægsprojekter.

SKOV Advokater bistår desuden klienter i de situationer, hvor uenigheder udvikler sig til egentlige konflikter. Advokatkontoret har betydelig erfaring med tvistløsning inden for entrepriseretten og fører sager ved både domstole og voldgiftsretter, herunder Voldgiftsnævnet for Bygge- & Anlægsvirksomhed. Kombinationen af løbende, kommerciel rådgivning og solid proceserfaring sikrer, at klienterne, som et særkende hos SKOV Advokater, får en helhedsorienteret bistand, hvor juridiske, tekniske og økonomiske forhold tænkes sammen.

– Entrepriseret er et kerneområde for SKOV Advokater, og vi arbejder med området hver eneste dag. Med etableringen af en særskilt afdeling ønsker vi at synliggøre den specialiserede rådgivning og den praktiske erfaring, vi allerede leverer til bygge- og anlægsbranchen, både når det gælder den forebyggende, strategiske rådgivning og den målrettede førelse af sager, når konflikter ikke kan undgås, siger Managing Partner hos SKOV Advokater Torben Bang.

Etableringen af entrepriseret-afdelingen sker på baggrund af et retsområde i hastig udvikling, hvor kravene til det moderne byggeri løbende skærpes som følge af blandt andet ændrede produktionsformer, digitalisering, internationalisering og stigende fokus på grøn omstilling. De større og mere komplekse bygge- og anlægsprojekter stiller høje krav til juridisk specialisering og et tværfagligt fokus, hvor forståelsen for både jura, teknik og økonomi er afgørende. Kompetencer, som SKOV Advokater har i huset, og som nu i endnu højere grad tydeliggøres overfor eksisterende og kommende klienter.

– Når vi samler kræfterne i én afdeling, skaber vi mere, end nogen af os kan alene. Der opstår en naturlig synergi, som øger vores evne til at levere afgørende resultater for vores kunderDet hold, vi har sat sammen i vores entrepriseafdeling, er et hold, som har både erfaring og virkelyst, og som praktiserer med en nysgerrig og ambitiøs tilgang til den enkelte opgave. Vi er ikke nye i det her game. Vi har gennem årtier været toneangivende på entrepriseområdet, helt fra rådgivningsopgaven, til når tvisten opstår, understreger Mads Brandt.

Som led i styrkelsen af området har SKOV Advokater senest ansat advokat Sara Sørensen, der indtræder i entrepriseret-teamet og bidrager med yderligere faglig kapacitet.

Entrepriseret-afdelingen består således af Mads Brandt, Jonas Axelsen, Sabine Steen-Christiansen, Maria Kjær Jensen, Trine Skov og Sara Sørensen, som tilsammen har både kompetencerne og erfaringen til at varetage alle facetter af entrepriseret.