Nyheder Eksklusivt arrangement hos SKOV Advokater I sidste uge afholdt SKOV Advokater det eksklusive arrangement M&A Tech i Dandy Business Park, hvor 50 særligt udvalgte deltagere tilbragte en inspirerende eftermiddag i selskab med SKOV Advokaters specialiserede M&A-team.Arrangementet bød på udsøgte kulinariske oplevelser leveret af Aya Dining, som med høje gastronomiske ambitioner og sans for detaljen skabte en helstøbt smagsmæssig oplevelse, der bidrog til den samlede atmosfære.Det faglige niveau blev løftet af to nøje udvalgte oplægsholdere:Christian Bech Nørhave, der med sit oplæg perspektiverede, hvordan vibecoding ikke alene indikerer fremtidige udviklingstendenser inden for softwarebranchen, men også rummer implikationer for erhvervslivet som helhed.Jakob Have fra Nordic Compound Invest, som med afsæt i den børsnoterede virksomhed Asetek belyste, hvordan virksomheder kan arbejde strategisk med at synliggøre deres reelle værdi.Torben Bang, managing partner hos SKOV Advokater, ser tilbage på et veludført arrangement.– Vores tech-event i sidste uge har på bedste vis understøttet den rolle, SKOV Advokater gerne vil have i transaktions- og investeringsmiljøet. Vi vil gerne være et centralt samlingspunkt for værdiskabende transaktioner i M&A-markedet. Det er i den forbindelse en fornøjelse at se den videndeling og relationsskabelse, som disse løbende events genererer blandt alle deltagere. Stemningen og energien var virkelig god i onsdags, fortæller Torben Bang.SKOV Advokater ønsker at rette en oprigtig tak til alle deltagere for nogle særdeles udbytterige timer præget af kvalificeret dialog, videndeling og relationsopbygning. Arrangementet dannede et stærkt fundament for både etablering af nye forbindelser og styrkelse af eksisterende relationer, hvilket deltagerne tog med sig videre i form af værdifulde kontakter og perspektiver.