
Advokat Jonas Axelsen fra SKOV Advokater har opnået møderet for Landsretten, og dermed indtager han nu en endnu stærkere position i firmaets procesafdeling. Det er en milepæl, der kommer som resultatet af flere års arbejde med juridiske konflikter, der ofte rummer både teknisk kompleksitet og betydelig bevisførelse. For Jonas er proceduren nemlig ikke blot et fagområde. Det er stedet, hvor han føler sig mest hjemme.
Selvom proceduren fylder meget i Jonas’ professionelle liv, er hans tilgang altid båret af et kommercielt hensyn i forhold til, hvad der er bedst for klienterne.
– Selvom jeg elsker at gå i retten, vil jeg hellere skabe det bedst mulige resultat for klienten. Det betyder, at det i visse tilfælde giver bedst mening at forlige en sag, både ud fra et økonomisk og tidsmæssigt perspektiv samt ud fra muligheden for parternes fortsatte samarbejde. Jeg rådgiver altid klienterne mod et forlig, når det er min vurdering, at det skaber den største værdi for klienterne, afslutter Jonas Axelsen.
Med møderetten for Landsretten har Jonas Axelsen nu taget det næste skridt i sin karriere. Hans kombination af fagligt overblik, stærk bevismæssig forståelse, grundig forberedelse og ægte glæde ved håndværket gør ham til en markant skikkelse blandt procesadvokaterne i SKOV Advokater. Fremover vil han kunne føre endnu større og mere komplekse sager og dermed fortsætte med at udfolde det håndværk, Jonas selv peger på som kernen i sin professionelle identitet.
Tillykke til Jonas fra alle hos SKOV Advokater.